På hvilket klassetrin er Kumon Japanese J undervisningsmaterialer?
Kumon Japanese J svarer til det første år i gymnasiet.
Kumon har en gruppe kaldet "J Friends" for elever, der har afsluttet J-materialet, og dette materiale er en milepæl. Hvis du har gennemført dette materiale i det første år af junior high school, kan du også modtage et trofæ som "Highly Advanced Learner".
Hvilken slags materiale er Kumon Japanese J?
Fra Kumon Japanese A til I var hvert materiale opdelt i I og II, og det var nødvendigt at udfylde 400 udskrifter for at avancere et bogstav i alfabetet; fra Kumon Japanese J og fremefter er der ingen separate I- og II-materialer, og hvert alfabet indeholder 200 udskrifter.
Lad os nu tjekke de officielle oplysninger om Kumon J-materialerne.
De danner det solide grundlag for en ny læringsfase: "Kritisk læsning baseret på materialeundersøgelse". Opnå evnen til præcist at forstå forfatterens (kritikerens) synspunkt og referenceområder i forhold til kildeteksten. Opnå færdighed i at opsummere argumenter osv. og samtidig citere kildeteksterne korrekt.
Mens I-materialerne frem til de nuværende tekster er skrevet på moderne japansk, indeholder J-materialerne materiale fra de gamle japanske tekster. Forklaringerne fokuserer dog mindre på ordforråd og grammatik i den gamle tekst og mere på at udvikle kritiske læsefærdigheder ved at betragte den gamle tekst som en "materialtekst".
J-materialerne har mange elementer, der betragtes som overraskende.
Det vigtigste emne er, at teksternes genre har ændret sig fra moderne til kobun.
Selv om kobun er det samme japansk som moderne japansk, er det ikke den slags tekst, som kan læses af alle, der kan læse japansk. Uanset hvor meget du kan lide at læse, er det usandsynligt, at du vil være i stand til at læse de originale tekster af The Tale of Genji eller The Pillow Book. Selv om ords betydning og den formodede viden er en forlængelse af den moderne verden, er der en ret stor forskel. Hvis du nogensinde har lært ord fra gamle tekster udenad, vil du have indset, at det er et helt andet sprog.
Teksterne i J-teksterne er anderledes og vanskeligere end teksterne i I-teksterne.
Det er også vigtigt at bemærke, at der ikke er nogen del, hvor du skal lære ordforråd fra oldtiden udenad.
I de fleste tilfælde er Kumon den første gang, at børn, der studerer J-tekster, læser en seriøs læsning af kobun. Når man lærer et nyt sprog, hvad enten det er engelsk eller japansk, er det almindelig praksis at læse enkle ord og sætninger og gradvist øge sværhedsgraden. Men i stedet for at starte med mindre vanskelige passager vælger J-lærebogen at præsentere moderne oversættelser samtidig med kobun.
Nogle mener, at dette er mere specifikt for studiet af kobun end for kobun. Det er sandt, at kun få elever begynder at lære kobun ved at lære ord udenad. Men i skoleklasser er fremgangsmåden ofte at oversætte hver enkelt sætning til det moderne sprog. Under oversættelsesprocessen forklares ordforråd og grammatik, og læseforståelse og tilegnelse af viden fremmes lidt efter lidt. Da der ikke er tale om helt forskellige sprog, kan man sige, at læring ved faktisk at læse er en ortodoks læringsmetode.
Kumon går et skridt videre herfra og beskæftiger sig med flere afsnit fra det tidlige materiale. Det er meget vanskeligt at give børn mulighed for at læse en masse gamle tekster, og i modsætning til moderne bøger er det usandsynligt, at de vil være interesseret i dette område, men i Kumon J-materialet kan man læse en lang række berømte gamle tekster. Denne mængde læsning af gamle tekster er et vigtigt kendetegn ved Kumons gamle tekster.
Kumon får eleverne til at læse en masse gamle tekster fra begyndelsen af deres studier.
Så hvorfor er det muligt for Kumon Kokumon-systemet at behandle et stort antal tekster fra begyndelsen af studiet af det gamle japanske sprog? Årsagen ligger i de læseforståelsesfærdigheder, der er udviklet op til I-materialet.
Ud over forskelle i ordforråd og grammatik er der en anden stor barriere for læsning af gamle tekster. Det er kulturelle forskelle. Selv om man kunne forstå tekstens betydning, er det miljø, som folk levede i, og de omstændigheder, som de befandt sig i for tusind år siden, helt anderledes end for tusind år siden. I en tid, hvor vi kan komme i kontakt med folk over hele verden via mobiltelefoner, kan vi på ingen måde forstå folk, der kommunikerer deres følelser gennem waka-digtning.
Derfor er det normalt nødvendigt at bruge mere energi på at forstå den kulturelle baggrund end på at læse selve teksten. I mange tilfælde, selv i skoleundervisningen, vil der blive brugt mere tid på baggrunden end på selve tekstens betydning. Mange har oplevet, at en times undervisning kan være slut efter blot én side tekst.
Men de, der har studeret Kumon-materialerne indtil nu, har indtil videre vænnet sig til sådanne uligheder. Selv om de gamle tekster i sig selv ikke har optrådt i Kumon-materialerne indtil videre, er dit barn alligevel nået så langt ved at læse tekster, der har en unik "sværhedsgrad" i læsning af hvert område, f.eks. videnskab og litteratur.
Så "vanskeligheden" ved at læse gamle tekster, det at læse tekster skrevet af mennesker med forskellige baggrunde, er noget, der allerede er blevet arbejdet meget med i materialerne indtil nu. Det er altså ikke sådan, at det er "let", men at læse og forstå disse tekster med vanskeligheder er noget, som vi har gjort før.
Vær opmærksom på det uventede i J-materialet og vær forberedt på det
På baggrund af ovenstående er den holdning, som forældrene bør indtage, at de ikke skal gøre mere ballade end nødvendigt over det faktum, at de er begyndt at arbejde med gamle tekster.
Fra forældrenes side vil de blive overrasket over, at der pludselig er dukket gamle tekster op. Selv forældre fra familier, der har fortsat med Kumon op til J-læringsmaterialerne, kan blive uventet forstyrret, når der pludselig præsenteres en stor mængde tekst uden at man skal lære ordforråd eller grammatik udenad. Nogle forældre kan være fristet til at give deres børn yderligere Kumon-materialer, fordi de tror, at det pludselig bliver for meget for dem, og nogle kan endda komme i tvivl om selve Kumon japansk.
Dette gælder især, hvis forældrene overvejer at tage en optagelsesprøve. Når alt kommer til alt, omfatter prøverne til junior high school og high school i princippet ikke oldjapansk. Det er også ubestrideligt, at oldtidslitteratur og kinesisk litteratur er et område med få muligheder for at blive brugt i andre situationer end ved eksamener. Uanset hvordan man gør det, vil forældrene være mindre motiverede, end da de primært fokuserede på moderne tekster. Det er let for dem at gå over til andre læremidler, når de ikke har mere travlt med at komme videre.
Det er dog hidtil blevet forklaret, at børn ikke er så ens, som forældrene tror, de er. For børn, der har udviklet en tolerance over for forskellige tekster, kan det være vanskeligt at læse gamle tekster, men selve vanskeligheden er ikke ukendt territorium.
Og den antikke og kinesiske litteratur er et af de mindst byrdefulde fag ved optagelsesprøverne på universiteterne. De kan være vanskelige fag, hvis man undervurderer dem, fordi de er japanske, eller hvis man ikke er god til dem, men når man først har vænnet sig til dem, kan man bruge dem som et våben på et tidligt tidspunkt. I eksamenerne kræves der ofte viden om og forståelse af tekster, og evnen til at tænke og anvende sig selv er ikke ofte påkrævet i faget kobun. Kumon lægger vægt på det grundlæggende i alle fag, så det er et fag, der passer godt sammen.
J-materialet omhandler gamle tekster, men barnet har tilegnet sig evnen til at klare sig med dem. I erkendelse af dette bør forældrene holde øje med deres børns indsats, så de ikke kommer i tvivl.