På hvilket klassetrin studeres Kumon Japanese E-materialerne?
Der er to hovedretningslinjer for udviklingen af Kumon-materialer.
Den ene er det omtrentlige klassetrin for hvert materiale: Da E-materialerne er på et niveau svarende til 5. klasse, er de fleste af dem, der studerer dem, også omkring 5. klasse.
Den anden retningslinje er, om eleverne befinder sig på et "højt avanceret niveau" eller ej. Kumon anerkender dem, der er mindst tre klasser foran i deres studier, med "Highly Advanced Learner Award" i kategorien "Highly Advanced Category". Du kan få denne pris, hvis du afslutter E-materialerne i 2. klasse, så hvis du lærer E-materialerne før 2. klasse, kan du gå ud fra, at du gør ret hurtige fremskridt.
Hvad er indholdet af Kumon japansk E-materialet?
Kumon japansk er opdelt i E I og E II. Lad os først tjekke E I-delen.
Du lærer konjunktionernes typer og funktioner og udvikler dine læseforståelsesfærdigheder med en bevidsthed om konjunktivrelationer. Lær om de typiske relationer mellem konjunktioner i sætninger og brug dem i den faktiske læseforståelse. Af de 185 kanji-tegn i 5. klasse skal du studere 90 nye kanji-tegn for at udvide dit ordforråd. Med udgangspunkt i homonymer gennemgår eleverne også alle de kanji, de har lært i E I.
I D-materialet øver eleverne sig i at forstå sætninger med hensyn til sammenhængskraft; i E I-materialet udvikler de evnen til at forstå sammenhængen mellem sammenhængskraft og sammenhængskraft. Ud over at forstå begivenheder i den rækkefølge, som de er skrevet, arbejder eleverne også med forskellige sammenhænge, som f.eks. paradokser og eksempler.
Eleverne udvikler deres evne til at forstå de forskellige sammenhænge i teksten med fokus på "personers handlinger og følelser", "fakta og andre beskrivelser, tanker og meninger" og "årsag-virkningsforhold". Dyrkelse af evnen til at besvare spørgsmål, der kræver begrundelse, på passende vis. Af de 185 Kanji-tegn i 5. klasse studeres 96 (herunder et nyt Kanji-tegn i 6. klasse) med henblik på at udvide ordforrådet. Desuden gennemgår eleverne alle de kanji, de har lært i EII, med udgangspunkt i homonymi.
Eleverne læser sætninger på baggrund af de konjunktivrelationer, som de har lært i EⅠ. Det almindelige japanske spørgsmål "Der er et '00', men hvorfor? Spørgsmålene i form af "〇とある, men hvorfor?" vil også optræde i EII-materialet.
Det første punkt, der skal fokuseres på, er konjunktivrelationen
Det første punkt, man skal fokusere på, er konjunktivforholdet.
Der er kun et begrænset antal sætninger, som kan læses uden at forstå konjunktivforholdet. Hvis du ikke kan forstå paradokser som "men" og forholdet mellem påstand og fornuft som "fordi" og "derfor", vil du kun kunne forstå det, der er skrevet i kronologisk rækkefølge.
For at komme igennem E-materialet skal du forstå, at der er en sammenhæng mellem afsnittene, og at det hele hævder et enkelt budskab.
Kumon-materialet er effektivt, som det er, til at forstå denne del af teksten. De giver dig den minimale mængde information, der er nødvendig for at forstå det konjunktive forhold i form af spørgsmål, og får dig til at lære det gennem gentagen øvelse.
Der er dog endnu et område, som man skal tage sig af for at klare Kumon e-materialerne. Det er sværhedsgraden af de anbefalede bøger.
Undervisningsmaterialerne er nu fuldgyldige romaner.
Kumon udgiver anbefalede bøger for hver klasse, og spørgsmålene i undervisningsmaterialet til japansk sprog er grundlæggende taget fra de anbefalede bøger. Og gradvist, fra omkring E-niveauet, begynder rækken af anbefalede bøger at få en romanlignende kvalitet.
De anbefalede bøger, der indtil D-niveauet kun havde en svag snert af billedbøger, er nu helt klart romaner i E-læsningsmaterialet.
Hvis du ikke har for vane at læse, selv som voksen, kan du måske begynde at føle, at der er en hindring for at læse fra dette punkt og frem. Fra et vist punkt er der en slags tærskel i romaner, som er anderledes end den for ordforråd og grammatik. Mere specifikt begynder forfatteren at prioritere at gøre historien mere interessant og realistisk end at gøre den let forståelig.
Generelt siges det, at i historier er tingene mere følelsesmæssigt engagerende at læse, hvis de forestilles frem for at blive forklaret. Det er det samme i det virkelige liv. Hvis man kan lide nogen til en vis grad, kan man sige: "Jeg er interesseret i dig, og jeg vil gerne holde dig i hånden, er det okay?" Det er mere spændende at få sin hånd holdt stille og roligt end at få en person til at spørge dig: "Må jeg holde din hånd, fordi jeg er interesseret i dig?
Men den manglende forklaring gør det selvfølgelig sværere at forstå. Hvis nogen holder din hånd på et overfyldt sted, kan det være, at de kun tog din hånd, fordi de var bange for at blive skilt fra dig, eller der er måske ikke nogen romantisk nuance i det.
I det virkelige liv kan du måske spørge dem, hvad de mente. Men i en roman kan du ikke spørge karaktererne. Du kan kun indirekte finde ud af betydningen af deres handlinger gennem de episoder og dialoger, der er skrevet i andre dele af romanen. Dette rum for fortolkning er romanernes virkelige tiltrækningskraft, og det kræver en vis fortrolighed og træning at føle den virkelige tiltrækningskraft.
Væn dig til den "tør ikke tale" fortællestil gennem manga og anime.
Det er svært at vænne sig til den unikke kultur i romaner (fortællinger), der ikke tør fortælle sandheden. Det, der kan hjælpe her, er at se anime og manga, som indeholder visuelle oplysninger.
Der er også mange dele af en roman, der "ikke tør tale". Romaner er imidlertid et rent tekstmedie. Det, der ikke bliver sagt i teksten, bliver ikke rigtig sagt nogen steder og kræver en høj grad af læseforståelse for at gætte det.
Anime og manga indeholder visuelle oplysninger i form af illustrationer ud over dialog. Det gør det lettere for børn at forstå, at de kan udlede meningen af figurernes handlinger og ansigtsudtryk, selv om de ikke taler. Hvis du har en yndlings tegnefilm, så tænk på den mest berømte scene. Der er måske ingen dialog, eller den er måske meget ligetil. Men sammen med korte ord kan du gætte betydningen af udtrykket og scenen, herunder de forskellige omstændigheder, der har fundet sted.
Hvis du har læst One Piece, så tænk tilbage på Alabaster Arc. Han viste Bibi, at han var en af dem ved at vise hende O-mærket på sin arm. Det var det. Det er her, man kan vænne sig til "tør ikke tale" fortællestilen.
Dramaer og film er ikke anderledes, idet de indeholder visuelle oplysninger, men der er tværtimod for mange visuelle oplysninger. Der er langt mere information i levende handling end i billeder. Så er der en risiko for, at opmærksomheden nu bliver henledt på irrelevante dele. Hvis man kan lide det, vil det ikke være et problem, men anime og manga er bedre ud fra et objektivt synspunkt.
Kumons anbefalede bøger indeholder ret meget fortællende tekst. Hvis du fokuserer for meget på "studier" og begrænser underholdningen, vil du måske opdage, at dit japansk ikke udvikler sig på uventede måder. Hvis du tør vælge medier, der er lette at forstå, og som opfordrer til dybdegående læsning, vil det hjælpe dem til at blive fortrolige med historierne.